Dalwhinnie Winter's Gold er en Highand Single Malt, der er produceret på det højeste og koldeste destilleri i Skotland. Den er da også inspireret af det kølige klima i det skotske højland. Det betyder dog ikke, at smagen er kold. Til gengæld får du en flaske, der er sød, rund og fyldig med fremtrædende noter af tørv og lyng, som afrundes i en krydret varme på tungen og i ganen.
Denne whisky serveres bedst direkte fra fryseren hele året rundt. Den er tilmed også velegnet til søde desserter som crème brûlée og budding, der vil få nye og overraskende dybder frem i smagsprofilen.