Alkohol: 40%
Indhold: 70 cl.
Land: Panama
Rommen kom sent til Panama - i 1908, fem år efter landets løsrivelse fra Colombia, blev den første rom destilleret. Det er den cubanske romtradition, man skeler til, og det betyder små batches destilleret i gamle kobber-stills, blød fedme, masser af tobak og karamel, lidt vanille og en rund og lang eftersmag.
Malecon Reserva Imperial 25 er ren nydelse, her er flødekaramel, Havana-cigar, pomeransskal, ingefær, friskristet kaffe og vanille. Harmoni og blødhed og ingen skarpe alkoholiske kanter, men en dybde, man kan blive ved med at gå på opdagelse i.