Tyrconnell Double Distilled Irish Single Malt er en prisvindende klassiker. Whiskeyen har alle de karakteristiske træk, du forventer af en traditionel whiskey. Men den adskiller sig fra mængden ved at være en ægte Tyrconnell. Tyrconnells whiskeyer er kendetegnet ved deres bløde tekstur og den silkebløde følelse på tungen.
Duften i denne variant består af en kombination af citrus, honning, karamel, vanilje, appelsin og et diskret hint af chokolade. Alle disse nuancer træder endnu tydeligere frem, når du smager på whiskeyen, men særligt smagen af karamel og citrusfrugt dominerer. Tyrconnells whiskey er produceret på traditionsrige principper, der trækker tråde helt tilbage til 1700-tallet.