📣 GIN & TONIC CRUISE VENDER TILBAGE I 2023 - LÆS MERE HER (1/3 af billetterne er allerede solgt!)

GIN & TONIC CRUISE VENDER TILBAGE I 2023

GIN & TONIC CRUISE VENDER TILBAGE I 2023

De populære sejlture vender tilbage. Kom med ombord i Aalborg, Aarhus og Silkeborg

Gin

14 produkter

  • Bergslagens Navy Strength Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Bergslagens Gin (Nordic Gin House) Bergslagens Navy Strength Gin (50 cl.)

    Alkohol: 57 %Indhold: 50 cl.Land: Sverige Historien bag det ”Navy Strength” gin dateres tilbage til det 18. århundrede og den engelske flåde. Royal Navy lovede, at der altid skulle være en vis mængde gin på hvert skib, mens de sejlede på åbent hav – til at bekæmpe sygdomme. For at sikre, at ginen var af en acceptabel kvalitet, blev den testet ved at antænde en blanding af spiritus og krudt. Hvis det brændte med en klar flamme, var dette 'beviset' for, at alkoholen havde en acceptabel styrke, på mindst 57%. Men Navy Strength Gin er også fantastisk til cocktails. Ginens styrke og karakter har en enestående evne til at spille sammen med de andre ingredienser i cocktailen, hvilket gør den til en favorit blandt bartendere over hele verden. Bergslagens Navy Strength Gin er fremstillet af de fineste ingredienser og er baseret på den samme destillerede gin som Bergslagens Classic Gin. Men i stedet for, at den fortyndes til 45,7 % alkohol, fortyndes Bergslagens Navy Strength Gin til 57,1%. Dette giver den en rigere og dristigere smag af enebær og citrus.

    289,95 kr

  • Purity 34 Nordic Navy Strength Gin (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Purity 34 Gin Purity 34 Nordic Navy Strength Gin (70 cl.)

    Indhold: 70 cl.Alkohol: 57,1 %Land: Sverige Purity 34 Nordic Navy Strength Gin er en økologisk og vegansk gin fra det svenske destilleri, Purity. Ginnen er en opdateret udgave af deres klassiske Navy Strength Gin, og i denne nordiske udgave er der skruet op for ingredienserne. Det resulterer i en gin med en endnu mere kraftfuld og unik aroma. Som navnet også afslører, destilleres ginnen hele 34 gange. Ginnen er kraftfuld med en fyldig krop. En blanding af økologisk enebær, nordiske bær og botanicals giver ginnen sin unikke, stærke smag. Den egner sig især til cocktails med lidt kant, men den kan naturligvis også serveres helt for sig selv.

    309,95 kr

  • O.P. Anderson Organic Dry Gin (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    O.P. Anderson Organic Dry Gin O.P. Anderson Organic Dry Gin (70 cl.)

    Indhold: 70 cl.Alkohol: 40 %Land: Sverige Dette er en premium nordisk gin fra O.P. Anderson destilleriet i Sundsvall i Sverige. Dens økologiske krydderier lægges i spiritus og destilleres, så de aromatiske smage raffineres og koncentreres, hvilket giver en aromatisk gin med smag af de klassiske krydderier enebær, korianderfrø, angelikarod, citron og pomeransskal. O.P. Anderson Dry Gin får sin unikke karakter gennem destillat af anis og fennikelfrø, hvilket skaber koblingen til O.P. Anderson akvavit, hvis smag foruden kommen netop er defineret af anis og fennikel. Det giver denne gin et let strejf af lakrids uden at være dominerende. Denne gin asser perfekt til en klassisk Gin & Tonic og Dry Martini. O.P. Anderson Dry Gin økologisk har i øvrigt udmærket sig med GIN MASTER 2020-prisen i The Spirit Business competition!

    279,95 kr

  • Hernö Sipping Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Sipping Gin (50 cl.)

    Alkohol: 46,3 %Indhold: 50 cl.Land: Sverige Hernö Sipping Gin er en svensk fadlagret gin fra det svenske destilleri Hernö. Sipping Gin er en limited edition, som leger med anderledes botanicals og en anderledes tilgang til destillering. Smagen er ifølge destilleriet selv modig med masser af styrke og mørkhed i smagen. Ginnen har en frisk aroma af søde frugter og blomster med et hint af espresso. Smagen er præget af enebær, som komplimenteres af tørv, sød karamel og pære, mens pebrede noter giver et svirp på tungen. Dette er en gin, som kan nydes ren, hvor den har en lang, tør og saltet finish med hint af blomster og frugter

    969,95 kr

  • Hernö Jolie Rouge Dry Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Jolie Rouge Dry Gin (50 cl.)

    Alkohol: 45,2 %Indhold: 50 cl.Land: Sverige Hernö Jolie Rouge Dry Gin er en limited edition gin fra destilleriet Hernö. På flasken ser man en pirat, og denne gin er da også inspireret af en anden klassisk spiritus: Rom. Rouge Dry Gin er nemlig lagret i gamle romfade. Disse lagringsfade har tidligere indeholdt rom fra Jamaica, hvilket giver interessante og anderledes noter til Hernö Jolie Rouge Dry Gin. Ginnen dufter af sommerfrugter, frisk citrus og et hint af koriander og peber. Smagen er sprød med fremtrædende noter af enebær, som følges af søde blomster, kanel og tropiske frugter. Drikkes den rent, vil man opleve en lang, sød og let bitter finish med noter af eg og vanilje.

    719,95 kr

  • Bergslagens Organic Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Bergslagens Gin (Nordic Gin House) Bergslagens Organic Gin (50 cl.)

    Alkohol: 45,7 %Indhold: 50 cl.Land: Sverige Med Bergslagen Organic Gin får du den rene smag af Sverige. Den svenskproducerede gin har vundet anerkendelse verden over med priser i blandt andet 2016-udgaven af 'International Wine and Spirit Competition’. Den fremtrædende smag af enebær og tyttebær får friskt modspil af citronskal, der tilsammen giver en behagelig og velbalanceret gin. Den økologiske gin kan nydes med isterninger eller som smagsgiver i din G&T.

    289,95 kr

  • Hernö Sloe Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Sloe Gin (50 cl.)

    Alkohol: 30 %Indhold: 50 cl.Land: Sverige Fra den prisvindende producent Hernö kommer her en flaske gin, der med sin røde farve og fantastiske smagsnuancer både er en fryd for øjet og for smagsløgene. Der er tilsat både økologiske slåenbær og honning, som trækker ginnen i en sødlig retning, der absolut klæder den. Hernö Sloe Gin efterlader dig med en frisk fornemmelse, som både er krydret og sødlig. Du kan drikke ginnen i en cocktail, hvor den røde farve vil give et smukt udtryk, men Hernö Sloe Gin fortjener også at være helt sig selv blot i selskab med lidt is.

    409,95 kr

  • Spirit of Hven Organic Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Spirit of Hven Gin Spirit of Hven Organic Gin (50 cl.)

    Alkohol: 40%Indhold: 50 cl.Land: Sverige Ude midt i Øresund ligger den Svenske ø Hven og her ligger destilleriet Spirit of Hven, som har produceret spiritus siden 2008. Spirit of Hven destilleriet byder på både whisky, snaps, vodka og minsandten også gin. Spirit of Hven Organic Gin er som navnet antyder økologisk og er den eneste gin i verden der ligger på fade inden destillationen. Resultatet er en luksuriøs gin med delikate aromaer og smag af citrus og enebær på en afrundende baggrund af vanille, kardemomme og Calamus rod. Sichuan peber, anis og Guinea peber tilfører gin'en struktur og skarphed. Eftersmagen er lang og blød med et touch af lakrids og hø.  Spirit of Hven Organic Gin kan serveres med is og citron, tonic eller blot tilsættes lidt vand og drikkes ren.

    289,95 kr

  • Hernö Blackcurrant Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Blackcurrant Gin (50 cl.)

    Alkohol: 28%Indhold: 50 cl.Land: Sverige Hernö Blackcurrant Gin er en dyb mørk og massivt velsmagende solbærs gin fra det svenske destilleri Hernö, de blev kåret til Gin stormester på Sprit Master Awards 2013. Den er lavet med deres svenske excellence. Den er blevet modnet med hele solbær og får en lækker sødme fra lokalt honning. Den har en dejlig blød og frisk smag.

    359,95 kr

  • Hernö Juniper Cask Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Juniper Cask Gin (50 cl.)

    Alkohol: 47%Indhold: 50 cl.Land: Sverige Godt 400 kilometer nord for Stockholm finder man det lille gindestilleri Hernö Brenneri i byen Dala. Destilleriet, der eftersigende er det nordligste gindestilleri i verden, blev etableret i 2011, og den 1. december 2012 var Hernö brenneri klar med sin første gin, Hernö Swedish Excellence Gin. Hernö Juniper Cask Gin er i al sin enkelthed Hernö Swedish Excellence Gin lagret på fade af enebærtræ i 30 dage. Hernös gin er økologiske og indeholder otte ingredienser: enebær, koriander, mjødurt, kassiabark, sort peber, vanille, tyttebær og citronskal. Alle ingredienser bliver lagt i økologisk alkohol fra hvede i 18 timer inden selve destillationen. Hernö Juniper Cask er en intens og kompleks oplevelse. Næsen er let genkendelig fra Hernö Swedish Excellence Gin med frisk fyrrenål, appelsin og citron, men har derudover tydelige trænoter, der gør næsen en anelse tør. I munden er Hernö Juniper Cask en udvidet udgave af Hernö Swedish Excellence Gin. Frisk, kraftig og intens fyrrenål og masser af citrus, træ, græs, hø og et strejf af blomster kan spores. Eftersmagen er lang og frisk med tør enebær.

    719,95 kr

  • Hernö Navy Strength Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Navy Strength Gin (50 cl.)

    Alkohol: 57%Indhold: 50 cl.Land: Sverige Godt 400 kilometer nord for Stockholm finder man det lille gindestilleri Hernö Brenneri i byen Dala. Destilleriet, der eftersigende er det nordligste gindestilleri i verden, blev etableret i 2011, og den 1. december 2012 var Hernö brenneri klar med sin første gin, Hernö Swedish Excellence Gin. Hernö Navy Strength Gin er i al sin enkelthed Hernös oprindelige Swedish Excellence Gin med mindre vand i, hvilket gør en kæmpe forskel. Med en alkoholstyrke på 57% vol. er Hernö Navy Strength Gin en kraftig herre. Og det er nogle lidt andre noter, der præger navy strength-udgaven, end Swedish Excellence Gin. Hvor den oprindelige var frisk som en nordsvensk fyrrenåleskov en frostkold vintermorgen, er Hernö Navy Strength langt mere krydret og intens. I næsen finder man en masse koriander, fyrrenål, citronskal og blomster. Duften er både sødmefyld og fyldt med masser af fyrrenål. I munden efterfølges det indledende spark af 57% alkohol af en dejlig krydret varme. Smagen er rund, blød og intens med fremtrædende fyrrenål, pikant citronskal, sødmefyldt blomst, krydret citrus fra korianderfrø og let prikkende pebernoter. Eftersmagen er lang og intens med masser af citrus, peber og mjødurt.

    429,95 kr

  • Hernö Old Tom Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Old Tom Gin (50 cl.)

    Alkohol: 43%Indhold: 50 cl.Land: Sverige Godt 400 kilometer nord for Stockholm finder man det lille gindestilleri Hernö Brenneri i byen Dala. Destilleriet, der eftersigende er det nordligste gindestilleri i verden, blev etableret i 2011, og den 1. december 2012 var Hernö brenneri klar med sin første gin, Hernö Swedish Excellence Gin. Hernö Old Tom Gin er langt hen ad vejen en sød udgave af Hernö Swedish Excellence Gin, og som alle Hernös gin er den økologisk og indeholder de otte ingredienser: enebær, korianderfrø, mjødurt, cassiabark, sort peber, vanille, tyttebær og citronskal. I Hernö Old Tom Gin er der tilføjet ekstra meget mjødurt, i forhold til Hernös øvrige produkter. Alle ingredienser bliver lagt i økologisk alkohol fra hvede i 18 timer, og efterfølgende destilleret. Efter destillationen tilføjes sukker til ginkoncentratet for at give ginnen den dybe, søde smag, og den fede konsistens, som kendetegner en Old Tom Gin. Hernö Old Tom Gin har den velkendte Hernöske friskhed. Næsen er fyldt af en frisk og nærmest parfumeret enebær, citronskal og blomster. Smagen er kraftig af blomster og enebær, men samtidig citrusfrisk og sød

    389,95 kr

  • Hernö Dry Gin (50 cl.)-Mr. Booze.dk

    Hernö Gin Hernö Dry Gin (50 cl.)

    Alkohol: 40,5%Indhold: 50 cl.Land: Sverige Godt 400 kilometer nord for Stockholm finder man det lille gindestilleri Hernö Brenneri i byen Dala. Destilleriet, der eftersigende er det nordligste gindestilleri i verden, blev etableret i 2011, og den 1. december 2012 var Hernö brenneri klar med sin første gin, Hernö Swedish Excellence Gin. Swedish Excellence er et moderne tag på den klassiske London Dry Gin. I destillationen indgår de otte ingredienser: enebær, koriander, mjødurt, kassiabark, sort peber, vanille, tyttebær og citronskal. Alle ingredienser bliver lagt i økologisk alkohol fra hvede i 18 timer inden selve destillationen, og kun vand er efterfølgende tilført. I næsen er Swedish Excellence fuld af frisk og sprød enebær, en klar citrus og let og fjern blomstret sødme. På paletten får man til at starte med en intens og frisk enebær – nærmest som en mentolfrisk fyrrenåleskov. Dernæst en tydelig citrus fra koriander, der sammen med den blomstrede sødme fra mjødurten leder tankerne i retning af bergamotte. Den lange eftersmag er fyldt med frisk enebær og citrus.  Den forholdsvis lave alkohol procent på 40,5% gør det desuden nemt, at nyde Hernö Swedish Excellence ren.

    329,95 kr

  • Skagerrak Nordic Dry Gin (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Skagerrak Gin Skagerrak Nordic Dry Gin (70 cl.)

    Indhold: 70 cl.Alkohol: 44,9 %Land: Norge Skagerrak Nordic Dry Gin er skabt i samarbejde med nogle af Norges, Danmarks og Sveriges bedste bartendere. Den unikke opskrift til Skagerrak Nordic Dry Gin er kommet til verden takket være disse bartenderes ekspertise inden for råvaresammensætning og deres store praktiske kendskab til kundernes smag og ønsker. Med Skagerrak Nordic Dry Gin er producenterne gået efter at genskabe følelsen af at gå tur langs kysten en kølig sommerdag: Duften af vand og de bær og blomster, som vokser langs kysten. For at genskabe denne følelse er der brugt destillater og botaniske elementer, som findes i Skagerrak-regionen, blandt andet tang. Et andet element er kommen, som ved destillering tilfører ginen friske citrus-toner. Mere end 60 nordiske botaniske elementer er blevet testet, inden den endelige opskrift faldt på plads. Resultatet er en klassisk gin med tydelige præg af enebær og anis samt en særpræget nordisk signatur. En god og kompleks gin, som både tilfredsstiller de inkarnerede gin-elskere, samt dem som synes, at gin typisk har en lidt for markant smag.

    259,95 kr

Her hos Mr. Booze har vi ét af Danmarks største udvalg af gin. Hele 450 forskellige gin, som kommer fra flere forskellige lande. Vi har gin fra blandt andet Italien, Storbritannien, Tyskland og selvfølgelig Danmark.

Vores gin-side er delt ind i temaer, for eksempel alkoholfri, dansk gin eller økologisk gin, hvilket land ginnen kommer fra, og de mest populære ginner fra mærker som Bombay Gin, Hendrick’s Gin og Malfy Gin som du sikkert allerede kender. Så du kan bare gå i gang med at kigge vores store sortiment igennem, og husk at når du finder noget, så får du altid super god service og selvfølgelig fri fragt, når du køber for over 599 kr.

Gins historie

Oprindeligt blev gin, eller jenever som den hed i Holland, brugt som lægemiddel i 1600-tallet i Holland. Det var ikke før engelske soldater smagte jeneveren og tog den med hjem for at genskabe den, at den blev mere udbredt. Det lykkedes de med i en sådan grad, at gin blev den foretrukne drik i det 18. århundrede og skabte en masse problemer, da englænderne flittig drak ginen. Kriminalitet blev mere udbredt og dødelighed steg i en sådan grad, at befolkningsvæksten i London næsten stoppede. Efter flere forsøg på at få styr på befolkningens alkoholproblemer med love og skatter, lykkes det endelig at få mere styr på det massive overforbrug af gin. Først i 1860’erne begynder bartenderen Jerry Thomas at opfinde flere cocktails med gin i, Martini og Gin Fizz er bare et par eksempler, og i 1870’erne lancerer Schweppes Co. en tonic, og gin bliver ved med at være en favorit indtil 1920’erne.

I dag er gin en drik for alle, som findes i et hav af forskellige udgaver og ofte blandes med mixers til at skabe nye cocktails.

Der er forskellige måder at lave gin på, men fælles for dem alle er, at det laves på korn og enebær, og derefter er der uendelige muligheder.

Hvad er smagen af gin?

Enebærrene giver den rene spiritus den velkendte smag, og når man tilsætter andre smage, eller botanicals som det hedder, så får man et hav af muligheder.

Der er flere smage, som du ofte vil finde i gin, nogle klassiske eksempler er nelliker, citrus, kardemomme og lakridsrod. Men der bliver også eksperimenteret med mere utraditionelle smage som vanilje og tang.

Forskellige typer gin

Generelt siger man, at der er tre typer af gin: gin, destilleret gin og London Dry Gin.

Der er kun to krav til gin, det første er, at enebær skal være den dominerende smag, og det andet er, at alkoholprocenten skal mindst være 37,5%.

I modsætning til gin, er der krav til destilleret gin. Ginnen, som består af ren alkohol, vand og botanicals, skal opvarmes til mellem 78,3 og 95 grader. Grunden til, at det er lige netop de to temperaturer, er, at 78,3 grader er alkohols kogepunkt, og at vandet begynder at fordampe ved 95 grader. I den proces får alkoholen smag af de botanicals i gryden og bliver til destilleret gin.

Selvom navnet antyder det, så bliver London Dry Gin ikke udelukket lavet i London. London Dry Gin er en betegnelse for, hvordan ginen er lavet, og ikke at den er lavet i London. Alt smagen bliver tilsat efter destillering. De botanicals, man bruger, skal destilleres, og derefter tilsættes der vand eller mere alkohol. Ordet Dry henviser til, at den færdige gin ikke må have mere end 0,1 gram sukker per liter.

Hvordan drikker man gin?

Der er mange muligheder for, hvordan gin kan drikkes. Den kan drikkes rent bare med isterninger, eller i en gin og tonic. Tonic er en sødet danskvand, der også indeholder kinin og citrus. Kinin er et stof, der oprindeligt stammer fra barken af et cinchonatræ. Det er kininen, der giver tonicen den velkendte smag. Så når du har ginnen og din tonic, så mangler du bare lidt garnish til toppen og et ginglas for at fuldende den perfekte gin og tonic.

Udover den traditionelle gin og tonic kan ginnen også bruges i drinks som for eksempel en Gin Hass, Bramble eller en Negroni.

Hvorfor skal du bruge et ginglas?

Når du nu har stået og sammensat den perfekte kombination af gin og tonic, så ville det være synd at servere den i et helt almindeligt glas. Det er her ginglasset kommer ind i billedet. Et ginglas intensiverer smagsoplevelsen. Vælg et glas med bløde kurver og som er stort til at have både gin, tonic og rigeligt med is i, så din gin og tonic holdes kold.

Log ind

Glemt kodeord?

Har du endnu ikke en konto?
Opret log ind