Benriach “The Original Ten” får sin særlige karakter takket være modningen på tre forskellige fadtyper. Den har modnet på bourbonfade, sherryfade og virgin oak-fade, hvilket giver whiskyen sin kompleksitet.
Duften præsenterer sig med noter af frisk frugt og honning, der får modspil af ristet eg. Smagspaletten byder på modne frugter som nektariner og pærer, hvilket tilfører den en sødme og blød karakter. Eftersmagen er dejlig lang med noter af mandler, der komplementeres af små hints af vanilje og røg.