Caol Ila 12 YO Islay Single Malt er en skotsk whisky fra øen Islay. Whiskyen kommer fra Islays største producent af whisky, Caol Ila Distillery. Whiskyen har en cremet gul farve, som fint afspejler det søde, friske indhold.
Whiskyens næse er tørvet, frisk og fyldt med tang, saltede grøntsager og honningmelon. Whiskyen er meget glat og blød i munden. Den starter ud som en olieret smagsbombe, der ender i citron – og selvfølgelig tørv. Eftersmagen er lang og meget røget med den perfekte balance. Servér whiskyen helt for sig selv, over is eller med et par dråber vand i til at forstærke alle noter.