Skotske Highland Park brillerer gang på gang med deres whiskyer, og deres “The Dark” 17 YO Single Malt Scotch er ingen undtagelse. Whiskyen her er en specialudgivelse, som kun findes i 28.000 eksemplarer. Whiskyen præsenteres i en smuk, sort glasflaske, hvor et dragedesign inspireret af oldnordiske sagaer pryder flakonen.
Whiskyen har en naturlig dyb, rødbrun farve fra ældningen på fad. Smage af tørrede frugter, kanel, ristede mandler, cedertræ, frugtkage og naturligvis en let røgethed kommer virkelig til deres ret, når der smages på whiskyen. Servér for sig selv eller over is med et par dråber vand i.